Chile — befolkning

Chile har en anslået befolkning i 2026 på cirka 20 millioner mennesker, ifølge nuværende fremskrivninger baseret på officielle data. Landet opretholder en global befolkningsrangering som nummer 65 ud af 215 og har en relativt lav befolkningstæthed på 26,9 personer pr. km² (69,7 personer pr. sq mi). Cirka 89% af indbyggerne bor i bycentre, og selvom befolkningen fortsætter med at vokse med en årlig vækstrate på 0,54%, aftager dette tempo på grund af et betydeligt fald i fertilitetsraterne over de seneste årtier.

Chiles befolkningshistorie er blevet defineret af landets unikke geografi og successive migrationsbølger. I løbet af det 19. århundrede opmuntrede regeringen aktivt til europæisk bosættelse, især fra Tyskland, Schweiz og Kroatien, for at befolke de sydlige regioner som Valdivia og Llanquihue. Denne æra lagde grundstenen til den landbrugsmæssige og industrielle demografi i de sydlige og centrale zoner. Gennem det 20. århundrede oplevede Chile en hurtig intern migration, da landbefolkningen flyttede mod den centrale dal, især hovedstaden Santiago, som blev nationens økonomiske og politiske hjerte. Historiske begivenheder har haft stor indflydelse på demografiske bevægelser. Midten af det 20. århundrede så en stødig ekspansion, men den politiske og økonomiske ustabilitet i 1970'erne førte til en periode med mærkbar emigration. Da landet vendte tilbage til stabilitet og oplevede vedvarende økonomisk vækst i slutningen af 1900-tallet, vendte mange eksilerede tilbage. I nyere tid er Chile gået fra at være en kilde til emigranter til at være en stor regional destination, der modtager et betydeligt antal migranter fra Venezuela, Haiti og andre sydamerikanske nationer, hvilket har hjulpet med at modvirke de demografiske effekter af et fald i den indenlandske fødselsrate.

Chile gennemgår en hurtig demografisk overgang karakteriseret ved en af de laveste fertilitetsrater i Amerika. Den officielle fertilitetsrate for 2024 på 1,14 fødsler pr. kvinde er betydeligt under reproduktionsniveauet på 2,1, hvilket placerer Chile som nummer 202 globalt i denne kategori. Denne tendens er drevet af høj urbanisering, øget uddannelsesniveau og et skift i samfundsnormer vedrørende familiestørrelse. På trods af denne lave fødselsrate fortsætter befolkningen med at vokse med en rate på 0,54% årligt, i høj grad understøttet af international migration og en høj forventet levetid på 81,4 år. Den aldrende befolkning er en bemærkelsesværdig tendens, da landet rangerer som nummer 43 i verden for forventet levetid. Ifølge nyere data er medianalderen nået op på 79 år, hvilket afspejler en moden demografisk profil svarende til de højt udviklede nationers. Fremskrivninger viser, at selvom den anslåede befolkning i 2026 vil nå cirka 20 millioner, vil den naturlige vækstrate fortsætte med at falde, hvilket gør migration til en stadig vigtigere faktor i landets demografiske fremtid.

Den anslåede befolkningstæthed i 2026 er 26,9 personer pr. km² (69,7 personer pr. sq mi), hvilket afspejler et landskab, hvor de fleste indbyggere er koncentreret i den centrale dal, mens store regioner forbliver tyndt befolket.

Med cirka 89% af befolkningen boende i byer er Chile en af de mest urbaniserede nationer i Sydamerika, en tendens der centraliserer økonomisk aktivitet og infrastruktur i nogle få store metropoler.

Chile indtager en fremtrædende position i den sydlige kegle og rangerer som nummer 6 ud af 12 lande i Sydamerika og 9 ud af 46 i hele Amerika efter befolkning. Globalt ligger landet på en 65. plads ud af 215 nationer. Befolkningstætheden er ret lav sammenlignet med mange regionale naboer, hvilket placerer landet som nummer 176 globalt og 35 i Amerika, primært på grund af de store ubeboelige områder i Atacama-ørkenen mod nord og det bjergrige terræn mod syd. Sammenlignet med naboerne Argentina og Peru har Chile en meget højere urbaniseringsgrad og en betydeligt lavere fertilitetsrate. Selvom landet deler mange demografiske træk med Argentina, fremhæver Chiles urbaniseringsrangering som nummer 34 globalt den intense koncentration af befolkningen i det centrale storbyområde, hvilket gør det til en af de mest byfokuserede nationer i subregionen.