Rwanda CO₂-udledning pr. indbygger
Kuldioxidemissioner pr. person eksklusive LULUCF, ved brug af IPCC AR5 GWP-faktorer. Kilde: EDGAR Community GHG Database.
Denne side bruger den senest tilgængelige World Bank / EDGAR observation (2024). Datasæt på landeniveau halter ofte efter det aktuelle kalenderår, fordi de afhænger af officiel rapportering og validering.
Historisk tendens
Oversigt
Rwanda, 2024 — CO₂-udledning pr. indbygger var 0,16 t CO₂e/indbygger, hvilket gav en placering som nr. 184 ud af 203 lande.
Rwanda, 1970 – 2024 — CO₂-udledning pr. indbygger ændrede sig fra 0,02 til 0,16 (549.9%).
Rwanda — i løbet af det seneste årti ændrede CO₂-udledning pr. indbygger sig med 92.1%. Start: 0,08 t CO₂e/indbygger (2014). Slut: 0,16 t CO₂e/indbygger (2024).
Hvor er Rwanda?
Rwanda
- Kontinent
- Afrika
- Land
- Rwanda
- Koordinater
- -2.00°, 30.00°
Historiske data
| År | Værdi |
|---|---|
| 1970 | 0,02 t CO₂e/indbygger |
| 1971 | 0,02 t CO₂e/indbygger |
| 1972 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1973 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1974 | 0,02 t CO₂e/indbygger |
| 1975 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1976 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1977 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1978 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1979 | 0,03 t CO₂e/indbygger |
| 1980 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1981 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 1982 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 1983 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 1984 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1985 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1986 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1987 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1988 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 1989 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 1990 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1991 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1992 | 0,06 t CO₂e/indbygger |
| 1993 | 0,06 t CO₂e/indbygger |
| 1994 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1995 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 1996 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 1997 | 0,06 t CO₂e/indbygger |
| 1998 | 0,06 t CO₂e/indbygger |
| 1999 | 0,06 t CO₂e/indbygger |
| 2000 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2001 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2002 | 0,1 t CO₂e/indbygger |
| 2003 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2004 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2005 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2006 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2007 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 2008 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 2009 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 2010 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 2011 | 0,07 t CO₂e/indbygger |
| 2012 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2013 | 0,09 t CO₂e/indbygger |
| 2014 | 0,08 t CO₂e/indbygger |
| 2015 | 0,1 t CO₂e/indbygger |
| 2016 | 0,1 t CO₂e/indbygger |
| 2017 | 0,11 t CO₂e/indbygger |
| 2018 | 0,12 t CO₂e/indbygger |
| 2019 | 0,12 t CO₂e/indbygger |
| 2020 | 0,11 t CO₂e/indbygger |
| 2021 | 0,13 t CO₂e/indbygger |
| 2022 | 0,16 t CO₂e/indbygger |
| 2023 | 0,16 t CO₂e/indbygger |
| 2024 | 0,16 t CO₂e/indbygger |
Global sammenligning
Blandt alle lande har Palau den højeste CO₂-udledning pr. indbygger med 82,84 t CO₂e/indbygger, mens Tuvalu har den laveste med 0 t CO₂e/indbygger.
Rwanda — placeret lige over: Guinea-Bissau (0,16 t CO₂e/indbygger) og lige under: Uganda (0,17 t CO₂e/indbygger).
Definition
Kuldioxid (CO2)-emissioner pr. indbygger måler den gennemsnitlige mængde CO2, der udledes af hver person inden for et specifikt geografisk område, typisk et land. Denne indikator er en standardmetrik til sammenligning af kulstofintensiteten i livsstil og industrielle aktiviteter på tværs af forskellige befolkninger. Den fokuserer på CO2 produceret ved forbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og gas, samt industrielle processer som cementproduktion. Ved at dividere en nations samlede årlige emissioner med dens befolkningstal midt på året kan forskere vurdere individuelle bidrag til klimaændringer uanset landets absolutte størrelse. Denne metrik fremhæver forskellen mellem højindkomstlande, industrialiserede nationer og udviklingsøkonomier. Mens de samlede nationale emissioner er afgørende for globale klimamål, giver data pr. indbygger et mere nuanceret syn på retfærdighed og ressourceforbrug. Det fungerer som et vigtigt værktøj for beslutningstagere til at fastsætte reduktionsmål og for internationale organer til at overvåge fremskridt mod globale klimaaftaler.
Formel
CO2 pr. indbygger = Samlede årlige CO2-emissioner (i kg) ÷ Samlet befolkning
Metodologi
Dataindsamling for denne indikator afhænger af kombinationen af statistikker over energiforbrug med befolkningstal. De vigtigste kilder omfatter Global Carbon Project, Det Internationale Energiagentur (IEA) og Verdensbanken. Emissioner estimeres typisk ved hjælp af nationale opgørelser over brændstofforbrug og standardemissionsfaktorer for forskellige brændstoftyper. Der er dog iboende begrænsninger. Territoriale målinger — den mest almindelige metode — tager højde for emissioner produceret inden for et lands grænser, men ignorerer emissioner forbundet med importerede varer. Dette kan føre til underrapportering for nationer med højt forbrug, der outsourcer produktion. Desuden varierer datakvaliteten betydeligt mellem lande; udviklede nationer har ofte mere stringente rapporteringssystemer, mens estimater for udviklingsregioner kan bero på mindre præcise energibalancedata. Befolkningsdata, der anvendes som nævner, hentes normalt fra World Population Prospects 2024 Revision eller nationale folketællinger, som bærer deres egne usikkerhedsmargener.
Metodevarianter
- Territoriale emissioner. Standardmålet, der tegner sig for al CO2 produceret inden for et lands fysiske grænser, herunder international eksport.
- Forbrugsbaserede emissioner. En metrik, der justerer territoriale emissioner ved at lægge CO2 indlejret i import til og trække CO2 indlejret i eksport fra.
- CO2-ækvivalent (CO2e). Et bredere mål, der inkluderer andre drivhusgasser som metan og dinitrogenoxid, omregnet til en tilsvarende mængde CO2.
Hvordan kilder adskiller sig
Forskellige organisationer kan rapportere varierende tal på grund af inklusion af bunkere eller ændringer i arealanvendelse; Global Carbon Project inkluderer ofte data om arealanvendelse, mens IEA fokuserer på brændselsforbrænding.
Hvad er en god værdi?
Et globalt gennemsnit ligger typisk omkring 4.700 kg pr. person. Højindkomstlande overstiger ofte 10.000 kg pr. indbygger, mens bæredygtige niveauer rettet mod at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C kræver mål under 2.000 kg pr. person.
Verdensrangliste
CO₂-udledning pr. indbygger-rangering for 2024 baseret på data fra World Bank / EDGAR, der dækker 203 lande.
| Placering | Land | Værdi |
|---|---|---|
| 1 | Palau | 82,84 t CO₂e/indbygger |
| 2 | Qatar | 47,33 t CO₂e/indbygger |
| 3 | Bahrain | 23,9 t CO₂e/indbygger |
| 4 | Kuwait | 23,67 t CO₂e/indbygger |
| 5 | Brunei | 20,24 t CO₂e/indbygger |
| 6 | Trinidad og Tobago | 19,58 t CO₂e/indbygger |
| 7 | Oman | 18,65 t CO₂e/indbygger |
| 8 | Saudi-Arabien | 18,48 t CO₂e/indbygger |
| 9 | De Forenede Arabiske Emirater | 18,26 t CO₂e/indbygger |
| 10 | Ny Kaledonien | 17,08 t CO₂e/indbygger |
| 184 | Rwanda | 0,16 t CO₂e/indbygger |
| 199 | De Amerikanske Jomfruøer | 0 t CO₂e/indbygger |
| 200 | Guam | 0 t CO₂e/indbygger |
| 201 | Mikronesien | 0 t CO₂e/indbygger |
| 202 | Nauru | 0 t CO₂e/indbygger |
| 203 | Tuvalu | 0 t CO₂e/indbygger |
Globale tendenser
Nylige data indikerer et komplekst landskab for globale kulstofemissioner. Mens de samlede globale emissioner har nået rekordhøjder i de seneste årtier, er emissionerne pr. indbygger i mange udviklede økonomier begyndt at falde. Dette fænomen, kendt som afkobling, opstår, når økonomisk vækst opnås uden en proportional stigning i kulstofoutput, ofte på grund af et skift mod vedvarende energi og forbedret energieffektivitet. I modsætning hertil har vækstøkonomier set stigende emissioner pr. indbygger, efterhånden som de industrialiseres og udvider adgangen til elektricitet. Det globale gennemsnit er forblevet relativt stabilt over det sidste årti, men dette dækker over betydelige skift mellem regioner. Teknologiske fremskridt inden for elbiler og solenergi bidrager til et nedadgående pres på emissionerne i visse sektorer. Afhængigheden af kul i flere store udviklingslande fortsætter dog med at modvirke disse gevinster. Nuværende estimater tyder på, at uden mere aggressive politiske indgreb forbliver det en betydelig udfordring for internationale klimamål at opnå et hurtigt globalt fald i emissioner pr. indbygger.
Regionale mønstre
Regionale forskelle i CO2 pr. indbygger er markante. Nordamerika og Mellemøsten rapporterer konsekvent nogle af de højeste tal, ofte over 15.000 kg pr. person på grund af kulstofintensive industrier, højt energiforbrug til køling eller opvarmning og byplanlægning, der favoriserer personbiler. I Mellemøsten bidrager udvinding og forarbejdning af fossile brændstoffer yderligere til at puste disse tal op. Europæiske nationer opretholder generelt moderate niveauer, ofte mellem 5.000 kg og 8.000 kg, hvilket afspejler mere kompakte byer og stærkere klimapolitikker. Omvendt rapporterer regioner som Afrika syd for Sahara og dele af Sydøstasien meget lave emissioner pr. indbygger, ofte mindre end 1.000 kg pr. person. Disse variationer fremhæver emissionskløften mellem verdens rigeste og fattigste befolkninger, hvor de øverste 10 procent af udlederne er ansvarlige for næsten halvdelen af al global CO2-udledning.
Om disse data
- Kilde
- World Bank / EDGAR
EN.GHG.CO2.PC.CE.AR5 - Definition
- Kuldioxidemissioner pr. person eksklusive LULUCF, ved brug af IPCC AR5 GWP-faktorer. Kilde: EDGAR Community GHG Database.
- Dækning
- Data for 203 lande (2024)
- Begrænsninger
- Data kan være 1-2 år forsinket for nogle lande. Dækningen varierer efter indikator.
Ofte stillede spørgsmål
Rwanda, 2024 — CO₂-udledning pr. indbygger var 0,16 t CO₂e/indbygger, hvilket gav en placering som nr. 184 ud af 203 lande.
Rwanda, 1970 – 2024 — CO₂-udledning pr. indbygger ændrede sig fra 0,02 til 0,16 (549.9%).
Ifølge nuværende estimater er det globale gennemsnit for CO2 pr. indbygger ca. 4.700 kg pr. person hvert år, et tal der er udledt ved at dividere de samlede emissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer og industriel aktivitet med den samlede globale befolkning for at afspejle det gennemsnitlige individuelle CO2-aftryk.
De højeste CO2-emissioner pr. indbygger observeres konsekvent i små, ressourcerige nationer i Mellemøsten som Qatar og Kuwait, samt i højt industrialiserede lande som USA og Australien, hvor energiintensive industrier og høje niveauer af personligt forbrug er udbredt. En yderligere faktor er det høje energibehov til afsaltning og køling i tørre regioner.
Der er en stærk historisk sammenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger og dets gennemsnitlige kulstofemissioner, da højere indkomstniveauer generelt fører til øget forbrug af energi til industriel produktion, transport og opvarmning eller køling af boliger i udviklede økonomier og vækstøkonomier.
Mens territoriale emissioner sporer CO2 produceret inden for en nations grænser, justerer forbrugsbaserede emissioner dette samlede tal for at tage højde for international handel ved at inkludere CO2-aftrykket fra importerede varer og ekskludere eksport, hvilket giver en mere nøjagtig repræsentation af miljøpåvirkningen fra en befolknings livsstilsvalg.
Denne indikator er afgørende for international klimapolitik, fordi den giver en metrik til vurdering af retfærdighed mellem nationer, hvilket muliggør oprettelsen af CO2-reduktionsmål, der anerkender forskellen i energiforbrug mellem industrialiserede befolkninger og befolkninger i udviklingsregioner, der kræver mere energi til vækst.
Rwanda, CO₂-udledning pr. indbygger — tal stammer fra World Bank Open Data API, som samler rapportering fra nationale statistiske bureauer og verificerede internationale organisationer. Datasættet opdateres årligt, når nye indsendelser ankommer, typisk med en rapporteringsforsinkelse på 1-2 år.