Kina — befolkning

Kinas nuværende befolkning er en anslået 2026-befolkning på 1.405.509.269, hvilket markerer en periode med svagt fald fra det officielle 2024-tal på 1.408.975.000. Nationen indtager i øjeblikket den globale rangering som nummer 2 ud af 215, efter for nylig at være blevet overhalet af Indien som verdens mest folkerige land. Nylige data indikerer en årlig vækstrate på -0,12 % med en anslået 2026-befolkningstæthed på 149,7 personer pr. km² (387,7 pr. sq mi). Cirka 65,9 % af befolkningen bor i byområder, hvilket afspejler årtiers hurtig industrialisering og intern migration.

Kinas demografiske historie er defineret af dens massive skala og statsledede indgreb rettet mod at styre hurtig vækst. I årtier voksede befolkningen betydeligt efter midten af det 20. århundrede, hvilket førte til implementeringen af etbarnspolitikken i slutningen af 1970'erne for at dæmpe presset på ressourcerne. Denne politik bremsede væksten med succes, men skabte en varig indvirkning på nationens aldersstruktur og kønsbalance, hvilket har efterladt en arv, som nuværende politiske skift nu forsøger at håndtere. I slutningen af det 20. århundrede og ind i det tidlige 21. oplevede landet det, der ofte betegnes som den største interne migration i menneskehedens historie. Hundredvis af millioner mennesker flyttede fra landbrugsprægede provinser til voksende kystbyer som Shanghai og Shenzhen. Denne migration gav næring til nationens overgang til et globalt produktionscenter og ændrede by-land-landskabet betydeligt, hvilket førte til det nuværende høje niveau af urbanisering.

Nationen er gået ind i en fase med befolkningsnedgang med en nuværende årlig vækstrate på -0,12 %. Dette skift er primært drevet af en rekordlav fertilitetsrate på 1,01 fødsler pr. kvinde, hvilket er langt under reproduktionsniveauet på 2,1, der kræves for at opretholde en stabil befolkningsstørrelse. På trods af overgangen fra etbarnspolitikken til en tobørnspolitik og efterfølgende en trebørnspolitik, fortsætter sociale og økonomiske faktorer med at begrænse fødselstallet i hele landet. Høje leveomkostninger i storbyerne, øget kvindelig deltagelse i de videregående uddannelser og professionelle sektorer samt ændrede sociale normer vedrørende ægteskab har alle bidraget til den faldende fødselsrate. Nylige data viser, at den rå dødsrate er begyndt at overstige den rå fødselsrate. Fremskrivninger tyder på, at befolkningen vil fortsætte med at ældes og skrumpe i de kommende årtier, hvilket lægger øget pres på den indenlandske arbejdsstyrke og de sociale velfærdssystemer for de ældre.

Den anslåede befolkningstæthed for 2026 er 149,7 personer pr. km² (387,7 pr. sq mi), selvom denne er ujævnt fordelt med enorme koncentrationer i de frugtbare østlige provinser og meget lavere tætheder i de vestlige autonome regioner.

De seneste data viser, at 65,9 % af befolkningen bor i byområder, et tal der fortsætter med at stige, efterhånden som økonomien skifter mod højteknologiske tjenester og moderne infrastruktur.

Kina indtager i øjeblikket den globale rangering som nummer 2 ud af 215 i samlet befolkning og er regionalt (Asien) nummer 2 ud af 49. Inden for sin specifikke subregion er det rangeret subregionalt (Østasien) som nummer 1 ud af 7 og forbliver den dominerende demografiske magt i området. Selvom det længe var den mest folkerige nation på Jorden, er det for nylig rykket ned på andenpladsen efter Indien, som fortsat oplever positiv vækst. Sammenlignet med sine naboer i Østasien, såsom Japan og Sydkorea, står Kina over for lignende demografiske udfordringer præget af en aldrende arbejdsstyrke og ekstremt lave fertilitetsrater. Men på grund af størrelsen af Kinas befolkning har dens nedgang mere betydelige konsekvenser for globale forsyningskæder og internationale markeder end dens mindre regionale modparter.