Taiwan — befolkning

Taiwan har en befolkning på cirka 23,4 millioner mennesker, hvilket rangerer blandt de største på verdensplan. Territoriet er et af de tættest befolkede i verden, med indbyggere primært koncentreret langs de vestlige kystsletter. Nuværende estimater indikerer en tendens til negativ befolkningstilvækst, drevet af en fertilitetsrate, der er blandt de laveste globalt. Høj urbanisering kendetegner det demografiske landskab, hvor størstedelen af befolkningen bor i store metropolcentre som Taipei og Kaohsiung.

Efter begivenhederne i 1945 oplevede Taiwan et betydeligt demografisk skift, mest bemærkelsesværdigt i slutningen af 1940'erne, da cirka 2 millioner mennesker migrerede fra det kinesiske fastland. Denne tilstrømning, parret med et babyboom efter krigen, førte til hurtig befolkningstilvækst gennem 1950'erne og 1960'erne. I denne æra overgik øen fra et landbrugssamfund til et industrielt kraftcenter, en periode der ofte kaldes det taiwanske mirakel. Den stigende økonomiske velstand og forbedrede sundhedssystemer i løbet af 1970'erne og 1980'erne understøttede en støt voksende befolkning. Men i 1990'erne begyndte vækstraten at aftage, da territoriet bevægede sig gennem de sidste faser af den demografiske overgang. I begyndelsen af 2000'erne faldt fertilitetsraterne betydeligt under reproduktionsniveauet, hvilket førte til de nuværende demografiske udfordringer med et aldrende samfund og en skrumpende arbejdsstyrke. Disse historiske skift har resulteret i en højt udviklet, men hurtigt grånende befolkningsstruktur.

Seneste data indikerer, at Taiwan er gået ind i en periode med naturlig befolkningsnedgang, hvor antallet af dødsfald årligt overstiger antallet af fødsler. Den samlede fertilitetsrate anslås i øjeblikket til 0,85 børn pr. kvinde, hvilket er langt under reproduktionsniveauet på 2,1, der kræves for en stabil befolkning. Dette fald tilskrives i høj grad socioøkonomiske faktorer såsom høje boligomkostninger, lange arbejdstider og en voksende tendens til sene ægteskaber eller at forblive enlig. Fremskrivninger tyder på, at befolkningen vil fortsætte med at ældes hurtigt, hvilket skaber betydelige udfordringer for socialsikrings- og sundhedssystemerne. Regeringen har implementeret forskellige politikker for at opmuntre til højere fødselstal, herunder børnepasningstilskud og skatteincitamenter, men disse foranstaltninger har endnu ikke vendt den nedadgående tendens. Immigration forbliver en potentiel faktor til at afbøde mangel på arbejdskraft, men den naturlige vækst forbliver negativ.

Befolkningstætheden er cirka 647 personer pr. km² (1.676 pr. sq mi), hvilket gør det til et af de mest overfyldte territorier i Østasien-regionen.

Cirka 79 procent af befolkningen bor i byområder, hvilket afspejler et højt centraliseret samfund fokuseret på store industrielle og kommercielle knudepunkter.

Taiwan indtager en unik position i Østasien og deler mange demografiske udfordringer med nabolandene Japan og Sydkorea. Det rangerer blandt de største befolkninger i regionen på trods af sit relativt lille landareal på 36.197 km². Dens befolkningstæthed er betydeligt højere end på det kinesiske fastland og er sammenlignelig med andre tætpakkede territorier i subregionen. Historisk set skete Taiwans demografiske overgang hurtigere end i mange vestlige nationer, idet den bevægede sig fra høj vækst til naturlig nedgang på blot få årtier. I øjeblikket står det over for en af de laveste fertilitetsrater i verden, en situation der spejler den demografiske krise, man ser i store dele af det højt udviklede Østasien.